Sydamerika - slow i et handflake

Vi er så i Sydamerika... - følg med! det bliver wildlife på tætteste hold... :)

lørdag, december 23, 2006

GALAPAGOS!!!

Nu er vi saa kommet hjem fra vores Galapagostur, som nogle af jer allerede ved.... og ja det har vaeret alt alt alt for fedt, og vi kan stadig ikke faa armene ned! :)
Efter at have moedt medpassagerer, besaetningen og vores guide tog vi afsted ud til en kaempemark, hvor der var fritgaeende sortbroget malkekvaeg... og landskildpadder! Vi fik saa lov til selv at gaa rundt og finde vores egen skildpadde, men nogle af dem var ikke saa vilde efter at faa en dansker helt op i hovedet, saa de trak sig ind i deres skjold, hvis man kom for taet paa. Vi fik dog en rigtig god ven Troels Tortuga, som I kan se paa billedet... Han var slet ikke bange...
Allerede om natten foretog vi vores foerste sejlads, og vaagnede op til den foerste rigtige oe. Her gik vi i land paa en strand af roedt vulkansand og soeloever, og vandrede afsted i det toerre landskab med kaktusser og toerre trae. Efter det hoppede vi i vandet, hvor vi havde vores foerste snorkletur... Der var egentlig ret mange boelger, og eftersom vi ikke er snorkle-eksperter var vi lidt bekymrede, men da vi foerst kom i, var vi som fisk i vandet! Ina havde mest held med sig; saa baade pingvinner, en enkelt rokke og to hajer... Maria saa bare mange fisk, men de var ogsaa fine! Hurra for Dory-fisk... :)
Samme eftermiddag sejlede vi videre til en anden oe, hvor vi saa en masse soeloever og uanede maengder af havleguaner. Dengang oen var opstaaet havde lavaen dannet tunneler, og i de nu tomme tunneler og huller, brusede vandet ind hver gang der kom en boelge, og stod op som en gejser.
Naeste dag dags hoejdepunkt var udsigten fra en hoej vulkantop hvor man kunne se over til de oer, vi skulle besoege senere paa dagen. Og ud over et kaempe omraade, daekket af stivnet sort lava, som fik gik paa om eftermiddagen. Man kunne stadig se strukturerne fra hvordan lavaen var stivnet under udbruddet. Igen var der indlagt tid til snorkling, og vi snorklede ved den flotteste havbund paa hele turen. Lavaen havde dannet flotte rev under vandet og der var masser af dyreliv. Vi svoemmede med soeloever og 1,5 meter store hajer, og Maria saa en rokke magen til den der draebte Steve Urwin, I ved ham krokodillejaegeren fra Australien...
Tredje dag tog vi ind i et delta-lignende omraade i en lille baad, hvor der var havskildpadder. de kan kun holde vejret i et par minutter, hvis de svoemmer, saa hele vejen rundt omkring baaden, kom der skildpadder op for at traekke luft paa skift. Det var utrolig smukt, bare at ligge der i stilheden og vente paa den naeste skildpadde skulle dukke op under overfladen.
Om eftermiddagen tog vi ind paa en oe, hvor vi ledte efter en fugl. Det specielle ved denne fugl er, at naar den er i parringssaeson, kan den puste en roed pose op under hagen. det tager 20 minutter for den at puste den op, og 6 timer foer luften kommer ud igen.... Syg fugl!
Vores guide viste os ogsaa hvordan en leguan spiser kaktus, de skraber foerst alle piggene af, for ellers blive de syge... fik naermest et kaerlighedsforhold til den paagaeldende leguan, hvem skulle have troet det var muligt...
Dagen efter tog vi saa til en anden oe, der var totalt overbefolket af leguaner. det var blevet saa mange, at der ikke laengere var kaktus nok, saa de var begyndt at spise hinanden, soeloeve-lort og andet spaendende. Naar de fik et stykke kaktus blev de noedt til at spise det med piggene paa, for ellers risikerede de, der kom nogle andre og tog det fra dem. Det betoed, de var blevet syge og udsultede eller doede, fordi deres maver ikke kunne kapere den maerkelig kost.
Efter det lidt deprimerende besoeg sejlede vi videre, og vi ankom til en oe fyldt med menneskeglade soeloever! Vores guide fortalte man kunne faa dem til at kysse en, men det lykkes nu ikke for os. Tilgengaeld fik vi en masse gode soeloeve-venner...
Aftenerne brugte vi tit paa toppen af baaden, for stjernerne var utrolig smukke og klare, naar man sidder derude midt i ingenting. Denne aften cirklede der ogsaa store (2-2,5 meter) hajer omkring baaden, sammen med en soeloeve paa fiskejagt, og hvis man blev oppe laenge, saa man ogsaa slanger i vandoverfladen og en havskildpadde, der kom op og trak luft.
Naeste formiddag stod i fuglenes tegn. vi besoegte en oe, hvor man saa bluefooted boobies (ingen ved hvorfor foedderne er blaa, det er bare for sjov... er for dumt...), albatrosser, Nazca boobies og Galapagos oerne. Det var lidt vildt at faa lov at gaa midt i fuglekolonierne, isaer fordi der var nogle fugle som fulgte efter os, fordi de forsoegte at tigge vand. Guiden sagde man skulle vaere lidt forsigtig, for de foelger efteren i en kaempe bande, og kan godt finde paa at hakke oejene ud paa deres modstandere. Derefter var der "fri leg" for de glade baadpassagerer i azurblaat hav og kridhvidt sand. Det var saadan en strand man kun ser paa billeder, og somman i virkeligheden ikke tror findes, men det goer den- vi har vaeret der!
Naestsidste dag hoppede vi igen i land paa en oe, denne gang for at gaa en tur ned i en gammel lavatunnel. Tidligere havde stedet vaeret brugt som skjulested for pirater, men selvom vi kiggede fandt vi ingen skatte... desvaerre... Denne dag besoegte vi ogsaa flamingoernes yndlingssoe, og saa hanskildpadder, der svoemmede i vandkanten, mens de ventede paa en parringslysten hunskildpadde skulle komme forbi... Men hunner er ikke saa interesseret, 2 gange paa 10 aar er nok for dem.
Da den desvaerre sidste dag indtraf, komvi tilbage til den oe, hvor det hele startede, denne gang for at besoege Darwin research center, og den indsats de har gjort for at hjaelpe landskildpadderne fra at blive udryddet. Her kunne man ogsaa se Lonesome George! hvis nogle er i tvivl er den skildpadden over skildpadderne. Han er den sidste af sin art, og har besluttet at han ikke vil ligge i med nogle af de andre arter, saa hans art vil uddoe med ham. Man forsoeger stadig at faa ham til at score en hun fra en af de andre arter, men fordi han har levet saa laenge alene, var han ret genert de foerste 4 aar, de boede sammen. Nu er han toeet lidt op, saa der er haab endnu. En skildpadde lever laenge, saa han har god tid! :)

det var en helt fantastisk tur! vi har aldrig vaeret saa taet paa dyr i deres naturlige omgivelser eller set den slags utrolige landskaber foer... Derfor har vi ogsaa lagt mange billeder ind, et billede siger jo som bekendt mere end tusind ord, de nederste billeder er fra vores exceptionelt gode undervandskamera!
Saa nu haaber vi bare at I har faaet et indtryk af hvordan det var, saa i selv tager afsted, for det er for vildt!

paa nuvaerende tidspunkt sidder vi saa i Peru. Vi har brugt ca. 2 dage i diverse busser siddende som paa billedet, men nu er vi her. Og Glaedelig Jul!

4 Comments:

  • At 23 december, 2006 11:16, Anonymous Anonym said…

    Hej Ina og Maria

    Det er en fin beretning og fantastiske billeder fra Galapagos - vi får lyst til at rejse dertil - engang.
    Håber jeres tur rundt i Peru bliver ligeså oplevelsesrig. Go jul til jer.
    Knus fra Viborg

     
  • At 23 december, 2006 11:30, Blogger Brian Schelde said…

    Hej min skat og hej Ina.

    Det ser bare for fedt ud, skal helt sikkert dertil engang!!! Utroligt at man kan komme så tæt på dyrene.

    Ha' det godt begge to, håber i får en god jul.

    Brian

     
  • At 23 december, 2006 15:54, Anonymous Anonym said…

    Hej Ina & Maria

    Lige en hilsen fra Tjørring, hvor vi i øjeblikket er ved at pynte juletræet. Vi har netop set jeres billeder fra Galapagos - det ser godt nok lækkert ud! I må have en merry jul, et godt nytår og en fortsat god rejse.

     
  • At 23 december, 2006 16:36, Anonymous Anonym said…

    ...og Jytte sku ha været nævnt i sidste blog - og Ina og Maria er hermed ekskluderet fra fødselsdagsselskabet den 28.04 :D

    Det lyder som en fantastisk tur..gid det var mig!!! Savner jer megadoll. Kæmpeknus fra det falske fædreland :)

     

Send en kommentar

<< Home