Sydamerika - slow i et handflake

Vi er så i Sydamerika... - følg med! det bliver wildlife på tætteste hold... :)

søndag, december 31, 2006

Juledage - med ruiner og faergetur!

Saa blev det jul - ogsaa i Peru!
Vi er jo som bekendt lidt efter jer, saa da I var godt i gang med julemaden, laa vi stadig paa stranden og dasede. Det var dejlig varmt og et super hyggeligt sted med fiskere, som sejlede ud i deres sivbaade, og gav turister, der fik lyst en tur... heriblandt Ina. Fiskeren som hun sejlede med var en rar mand, hun fik endda lov til at overtage hans plads og ro selv... og var paent sej til det, det saa i hvert fald saadan ud paa afstand...
Den traditionelle julemiddag blev byttet ud med frisk fisk fra havet, og da tidspunktet indfandt sig, hvor man normalt danser om juletrae, foldede vi et par stjerner - saa var det virkelig jul! Vi havde selv medbragt lidt stearinlys-hygge med duft, som ogsaa kan ses paa billedet, de kaempede en haard kamp mod vinden. Det var rigtig hyggeligt, og lige inden vi gik i seng aabnede vi alle gaverne... naehh! ialt hele 3 stk! :)
Og hvordan bruger man saa juledagene naar man ikke kan tage til julefrokost og faa sild hoejtbelagt med karrysalat, fiskefilet med roert remolade, flaeskesteg med frikadeller og roedkaal, ris a la mande og ikke mindst tonsvis af konfekt?!
Saa ligger man sig paa stranden en dag til... Og saa er man klar til de kulturelle indslag - ruiner! Chan Chan er et palads som er tilbage efter Chimù-kulturen, den sidste regerende magt inden inkaerne tog over i omraadet. Det blev brugt som palads for kongen, administration og ikke mindst religioese begivenheder. Der er mange paladser i omraadet, fordi det mest almindelige var at kongen blev begravet inde i paladset, og saa er det naturligvis noedvendigt at bygge et nyt til den naeste regent. Det ene, der er aabnet for turister, er saa der, hvor vi var. Og det var enormt! det var ikke engang hele paladset der var udgravet, men som i godt kan faa indtryk af paa billederne, var det et enormt bygningsvaerk.
Samme dag tog vi videre til "Huaca del Sol" og "Huaca del Luna", som er to trinpyramider fra Moche-kulturen, hvilket betyder de er bygget mellem aar 100 og 700 dvs. foer Chimú-tiden. Den ene er endnu ikke udgravet, og den anden er stadig i gang med at blive udgravet, saa man kan foelge aerkeologernes arbejde.
Det var et helt vildt imponerende sted! de er startet med at bygge en lille pyramide, og efter 100 aar har de synes den var for lille, fyldt den op med sten og bygget en stoerre pyramide rundt om og ovenpaa den gamle. saadan har de gjort 5 gange, og alle byggerier er smukt dekoreret, men det vil aldrig blive muligt at se de inderste for saa skal man oedelaegge alt det andet, og det er man jo ikke interesseret i. Det var besluttet at stedet og malerierne ikke skulle rekonstrueres, udelukkende konserveres, saa de farver det havde, er de samme som det havde dengang.
Dagen efter begyndte vi vores rejse ud i junglen, som Tintin i "Tintin og soltemplet" eller Indiana Jones... I vaelger selvfoelgelig selv, hvem i vil sammenligne os med... foerste del af turen var en 22 timers bustur - ikke helt saa eventyragtigt som Tintin. men vi krydsede en bjergkaede - maaske I har hoert om den... Andesbjergene?! og efter de 22 timer blev vi kastet over i en pickup som skulle koere os til faergen... det var egentlig lidt eventyragtigt for vores busbillet gik hele vejen, og ingen foer det paagaeldende tidspunkt havde fortalt os vi skulle skifte transportmiddel... hmm lidt stenet... Vi sad saa yderligere 2 timer og ventede paa at vores chauffoer fik skaffet et par ekstra passagerere = indtjening, men saa kom vi ogsaa frem til faergen...
Vi fik koebt os to haengekoejer, og saa var vi klar til to doegn paa floden. Foerst sejlede vi paa en biflod, men tilsidst var det den aegte Amazonas-flod! I de to doegn rejste vi os mere eller mindre kun fra vores haengekoejer for at faa mad eller gaa paa toilet. Det var imponerende bare at ligge der og se junglen glide forbi som en endeloes film udenfor vinduerne. Solnedgangene var om muligt endnu smukkere, og hvis man saa bort fra alt det skrald, peruvianerne smed i floden, var det faktisk en ganske idyllisk tur.
Og nu er vi saa her i Iquitos, en ret stor jungleby fuld af larmende trafik, selvom man kun kan sejle eller flyve hertil. I morgen tager vi for alvor ud i junglen til vilde dyr og smuk natur.

- Det bliver wildlife paa taetteste hold - foelg med!
Maria og Ina

6 Comments:

  • At 01 januar, 2007 07:27, Blogger Brian Schelde said…

    Godt nytår til jer

    Så er der nyt at læse igen... fedt! Og nye billeder, i er godt nok blevet brune, ja også dig min skat :-)

    Ha' det godt begge to

     
  • At 02 januar, 2007 20:23, Anonymous Anonym said…

    jeg har hjulpet Torben til at sende en kommentar, håber du bliver glad for det bette myw

     
  • At 02 januar, 2007 20:34, Anonymous Anonym said…

    Hej Maria
    Nu har jeg lige lært hvordan jeg kan skrive til dig.Så det prøver jeg så.
    Det ser godt nok rigtig lækkert ud nede hos jer.
    Det jeg er mest misundelig på er jeres tur til Galapagos, det kunne jeg også lige tænke mig.
    Det er godt at se at i trives og ser ud til at finde rundt og ud af det

     
  • At 02 januar, 2007 20:39, Anonymous Anonym said…

    jeg vil også prøve!!
    Føj! hvor ser det godt ud, der hvor I bevæger jer rundt. Håber mine børn får mulighed for at kaste sig ud i et par fjumreår også. Hvem ved måske der også opfindes fjumreår for pensionister, så er jeg den der er fløjet. Måske jeg bare skulle starte. Håber alt vel hos jer, det ser jo sådan ud, så fortsæt med det.

     
  • At 09 januar, 2007 11:09, Anonymous Anonym said…

    be om billeder por favor... glæder mig sådan til at se det der wildlife!!!!

     
  • At 10 januar, 2007 22:00, Anonymous Anonym said…

    Ja jeg er altså helt enig med din søster bette Myw, nu må det sørme snart være på tide med lidt nyt fra jeres vilde jungletur - vi vil se billeder og det kan kun gå for langsomt.

     

Send en kommentar

<< Home