Inkaer forever!
Planerne stod nu i inkaernes tegn, og vi var parate til at besoege deres kulturelle hoejborg - Cuzco, inka-imperiets gamle hovedstad, ligger i Andesbjergene og er den dag i dag omringet af flotte levn fra deres storhedstid. Dem har vi saa toeffet rundt og kigget paa.
Det kan goeres paa forskellig vis, men eftersom vi begge er hestepiger(!), valgte vi at en dag paa hesteryg var maaden for os. Vi kravlede op paa Bandera og Bandolero og red ud i Andesbjergenes smukke natur. Det var fedt bare at sidde paa en hesteryg og nyde landskabet. Vi fandt ruinerne, med lidt hjaelp fra en guide, og det var rigtigt flot.
Cuzco-by er ogsaa rigtig flot, og der er mange flotte eksempler paa inkaernes byggestil som stadig staar og udgoer en aktiv del af bybilledet. Blandt andet har vi besoegt "Inka-stenen" - I ved, den med de 12 hjoerner, der er tilpasset perfekt ind i muren... Store sten, flotte sten, mange sten...
Cuzco var ogsaa udgangspunktet for vores Machu Picchu trek, som bestod af 4 dages vandretur og dermed 3 naetters camping, inden vi naaede frem til maalet som var inkabyen Machu Picchu. Byen var inkaernes astronomiske centrum, og der blev gjort mange observationer af solen, maanen og jordens placering derfra.
Umiddelbart lyder 4 dage til 48 kilometer ikke saerlig haardt, men med stigninger paa 20 % i flere timer kan det godt blive ganske haardt - selv for et par hardcore trekkere som os... Og vi ved godt hvad den skeptiske halvdel af jer taenker, men vi var faktisk de eneste (udover to superklatrere af et par fyre fra Finland) der bar vores bagage selv og ikke havde hyret en baerer til det...
Den foerste dag var opvarmningsdagen med 12 km og ikke saerlig stejle stigninger. Her kunne vi vandre stille og roligt hen af stierne med vores flotte (og nyindkoebte) vandrestave, tilpasse os hoejden, snakke lidt med vores gruppe og bare nyde den imponerende udsigt.
Dagen efter blev der derimod for alvor alvor! Da vi stod op og begyndte at vandre, naermede turens hoejeste bjergpas sig. Inkaerne har jo i tidernes morgen anlagt den sti vi gik paa, og de kunne aabentbart god lide trapper, i hvert fald har de belagt hele stien med sten og lavet trappetrin. Trappetrinnene er frygtelige! Halvdelen af tiden er de 50-60 cm hoejde andre gange smaa og fine, saa man skal hele tiden vaere super opmaerksom og saa i oevrigt traekke sig selv op over de hoejeste. Naar man bevaeger sig i den hoejde, vi var i, bliver man forpustet efter bare fem trappetrin pga det lave iltindhold i luften, og man bliver noedt til at bevaege sig ret langsomt for at holde pulsen nogenlunde nede. Efter at have gaaet op ad de kaere trapper i ca. 5 timer, naaede vi udmattede toppen i 4215 meters hoejde. Det var saa fedt endelig at naa derop!
Efter at have siddet og fejret bestigningen med en kakaomaelk og kigget paa alle de andre udmattede turister der kom asende op af bjerget, besluttede vi os for, at nu var det tid til at komme nedad igen. Saa vi gik over til den anden side af bjerget og begyndte at gaa ned... af en masse trappetrin... Fantastisk! Men da vi endelig kom ned havde vores fantastiske hjaelpere maden parat, og det var nok det mest vidunderlige, man kunne droemme om paa det paagaeldende tidspunkt! Efter frokosten (klokken 15) besluttede vi at blive der for natten, for at have mere energi til den naeste opstigning som laa og ventede paa os.
Dagen efter var den dag med turens daarligste vejr dvs. vekslende mellem stoevregn og rigtig regn. Og kombineret med den bratte stigning ret efter morgenmad, blev det en ret haard formiddag. Taagerne og stoevregnen blev liggende mere eller mindre hele dagen, men det var nu alligevel en flot tur, selvom vi gik glip af nogle udsigter. Endelig naaede vi frem til turens sidste lejrplads, hvor alle(!) turister skal sove, for naeste morgen skal man krydse et kontrolpunkt inden man maa komme taettere ind paa Machu Picchu. Det betoed ogsaa at den sidste dag var der afgang klokken 4.50, saa man ikke kom til at staa for langt tilbage i koeen.
Efter at have krydset kontrollen, vandrede vi i et heftigt tempo afsted mod Solporten, for at faa vores foerste glimt af den sagnomspundne inkaby. Undervejs i de fire dage havde vi krydset mange ruiner som inkaerne har efterladt, men at staa der ved Solporten og se taagerne lette og Machu Picchu dukkede op, var nu noget saerligt! Det er et enormt kompleks, som man faktisk har restaureret meget paa, for at faa det til at se ud som det gjorde dengang, men det goer ikke oplevelsen mindre... Vores guide fortalte os om de meste specielle steder i komplekset og vi fik forklaret de mange teorier man har om inkaerne og deres brug af komplekset. vi blev ogsaa forklaret om de tydelig tegn der var paa inkaerne havde beregnet paa solen, aarets gang og jordens haeldning. Meget interessant! Derefter blev vi "sluppet fri" og gik nu selv rundt og noed Machu Picchu (og de hyggelige lamaer) inden vi skulle med toget tilbage til Cuzco senere paa dagen.
Da vi ankom til Cuzco sent om aftenen var det direkte i seng, og dagen efter brugte vi paa at finde en dejlig massagested i et forsoeg paa at give vores traette og oemme legmuskler et lidt bedre liv, end de havde haft de forgaaende dage. Derefter var vi dog ogsaa klar til at tage endnu en tur ud af byen og se paa flere inka-ting den naeste dag.
Vi tog ud og kiggede paa et mikroklima-anlaeg de havde bygget for at kunne have forskellige og andre afgroeder end hvad der ellers var muligt. Det var faktisk ret genialt, det fungerer ligesom et stort drivhus - vi overvejer at give idéen videre til Soeren Ryge, saa han kan lave et program om det... Derefter gik(!) vi ud til nogle saltterrasser, (som ogsaa er inkaernes fortjeneste) og de bliver stadig brugt i dag til udvindelse af salt. Nu er vi ikke de mest erfarne i at kigge paa saltterrasser, men det var virkelig et utroligt syn! igen et kaempe stort omraade og bygget saa godt at det stadig kan bruges nu her mange aar efter...
Konklusionen paa vores dage i Cuzco og paa Machu Picchu er ganske simpel; Inkaerne kunne nogle tricks!!! Slaa det op hvis i har lyst, men det er virkelig sandt! :)
knus fra os!
ps: Og bemaerk - masser af billeder til poeblen! :)
1 Comments:
At 01 februar, 2007 18:45, Anonym said…
Det var dejligt!!!! Alle er glade for billeder, og det vigtige er jo at man lærer at give folket det de vil have, eller bliver man aldrig en god diktator (slå det evt op i historie-bøgerne, hvis i vil vide mere...)...
På folkets vegne vil jeg gerne sige tak og oplyse om at vi allerede glæder os til de næste billeder hvis det er med karneval på...:-)
Send en kommentar
<< Home