Bjerge og taegeskov

Endnu en begivenhedsrig weekend er gaaet, og en ny uge med intensiv spansk-undervisning er begyndt. Vi tillod os dog en delvis fridag i gaar, tirsdag, men derom senere.
Loerdag begyndt klokken seks om morgenen, vores plan var ikke helt fastlagt, men da vi saa solen skinne fra en naesten skyfri himmel var der ingen tvivl, vi skulle op paa Pichincha, bjerget vest for Quito, som sammen med byen hver dag udgoer verdens smukkeste udsigt fra vores vinduer. Vi tog altsaa afsted og benyttede os af liftbanen det foerste stykke. Derfra maette vi vandre og lad os bare sige at det er sin sag for en utraenet dansker at bestige den slags hoeje bjerge. Vi gik i tre timer mens skyerne langsomt samlede sig taettere om os og temperaturen faldt. Det foerste stykke var en tydelig nedtraedt sti, men efterhaenden blev der mere og mere klatring blandet i vandringen. Tilsidst besluttede vi, at vi havde naaet vores personlige top, spiste den medbragte chokolade som praemie og gik nedad igen.
Vi fik senere at vide at der derfra var endnu en times klatring/vandring til den rigtige top, saa vi var meget tilfredse med vores beslutning, og idet hele taget bare tilfredse og usandsynligt traette da vi igen naede ned til liftbanen. Vi fandt dog uanede kraefter til at tage hjem og afsted igen samme eftermiddag for at naa dagens sidste bus til landsbyen Mindo. En taxichauffoer praesterede at saette os af ved den forkerte busstation, men vi naaede det alligevel.

Naeste dag stod vi friske og veludhvilede op, det havde regnet hele natten men var endelig blevet toervejr og saa kunne vi i fulde drag nyde det smukke landskab. Mindo ligger i bjergene og er et af de faa steder i Ecuador, hvor der findes taaegeskov. Vi gik afsted og kom efter to timeres vandring til en bane der gik henover en slugt. Efter denne doedsforagtende tur gik vi ad en lille sti, som snoede sig langs med bjergsiden til omraadets hoejeste vandfald. Det var varmt og fugtigt i skoven, men vi foelte os ogsaa rigtig taet paa naturen, som var naesten eventyrlig og helt anderledes end det vi kendte fra Danmark (det havde I nok aldrig gaettet). Vandfaldet var ogsaa en oplevelse.

Paa vejen hjem begyndte eftermiddagsregnen igen at sile ned og vi fik et lift det sidste stykke paa ladet af en truck, hvor vi stod i savsmuld og skreg af grin, mens vi blev drivvaede. Soendag foregik ogsaa Ecudadors praesidentvalg, og ifoegle vores laerere var det den rigtige, Rafael Correa, som vandt. Der var fest i Quito, vi kunne hoere sejrstalerne og se fyrvaerkeriet helt oppe fra vores vaerelse.

Siden er Quitos festuge begyndt og vi tog os som sagt en fridag i gaar, for at gaa til ugens foerste tyrefaegtning. Det er faktisk 6 tyrefaegtninger i alt, med forskellige matadorer, selvom proceduren er the same as last. Ecuadorianerne var i deres fineste toej med panamahatte eller cowboyhatte som vaern mod solen (enkelte maette noejes med en brochure eller et papstykke med huller til oejnene), og stemningen var hoej.. Der blev raebt Ole, leve Quito og Ecuador, Ecuador, og selvom showet og farverne paa den maede var flotte, er vi blevet overbevist om at tyrefaegtning er inhumant og brutalt. Vi foelte os faktisk ydmyget paa tyrens vegne, maerkeligt nok er doedskamp ikke lige vores kop te, men nu har vi da set det.

Os, det er bare Os.

Foerste uge i Quito - og en tur til varmen...

Foerste uge i Quito er nu gaaet med spanskkursus og andre kulturelle indslag. Vi har blandt andet vaeret paa et Guyasamin museum, hans projekt; El Cappela del Hombre... (slaa det op hvis du gider...). Vi synes, vi har set vores del af Quitos kirker og derudover et bymuseum, hvor vores spanskkundskaber ikke ligefrem slog til... Men det regnede da ikke derinde... Det goer det tilgengaeld ret tit, naar klokken er mellem 15 og 18...
Vi har deltaget i skolens ugentlige sociale arrangement, i denne uge madlavning paa ecuadoriansk. Det er muligt man kan faa ondt i maven af dette... Ingen ved det med sikkerhed... Desuden har vi vaeret i biografen sammen med en masse andre fra skolen og set en ecuadoriansk film - billederne var i hvert fald flotte... Og vi har ogsaa forsoegt os med at danse salsa paa et af de lokale salsateker - nogle med stoerre held end andre...

I weekenden tog vi saa paa en velfortjent ferie til varmere egne, naermere bestemt Otavalo! Byen er mest kendt for sit loerdagsmarked, hvor der bliver solgt dyr og andet godt... Vi ankom fredag efter at have betalt 2 dollars for at koere i bus i to timer - det kan jyder li'....

Loerdag morgen var det tidligt op at kigge paa dyr og hoere paa griseskrig. De var ikke alle lige begejstrede, men vi fik set to lamaer, saa det var vi... Derefter blev resten af byen langsomt fyldt af tusind boder med frugt, haandvaevede beklaedningsgenstande og andet godt fra havet. Vi brugte hele dagen paa at toeffe rundt og absorbere alle indtrykkene og saa selvfoelgelig at handle... Vi moedte et dansk midaldrende aegtepar, som havde koebt det samme som os men betalt det dobbelt... Der syntes vi saa selv, vi var rimelige seje... :)

Dagen efter - soendag ogsaa kaldet - vandrede vi op i bjergene ad smaa jordveje til en soe; Lago San Pablo. Der var en fantastisk udsigt, og det var dejligt at moede nogle helt almindelige mennesker, som stadig ploejer med okseforspand, og som griner og vinker, naar de ser hvide mennesker... Vi havde dejligt vejr, saa nu er vi blevet helt solbraendte (lokalvis tangerende til krebseroede...).

Til sidst kan vi lige bemaerke at vores ecuadorianske familie er begyndt at pynte op til jul, saa det er bare om at komme i gang derhjemme, hvis I skal kunne foelge med... :)

Knus fra OS - det bare os...

Ankommet til Ecaudor! :)

Hej...
Saa kan vi lige orientere om, at vi er kommet godt frem, og alt er i den fineste orden. Vi har faaet et fint og stort vaarelse med eget bad og balkon (!) hos en rigtig flink familie. De kan praktisk talt intet engelsk, saa vi bliver totalt spansktalenter, inden vi kommer herfra! Indtil det tidspnukt opstaar klarer vi os med Inas hjemmestudie og mine gaetterier... Spaendende... :)
Moren og Faren i familien er dem, vi egentligt er indlogeret hos, men soennen bor i en lejligheden lige op af vores hus sammen med hans familie. Han var med i lufthavnen og hente os, og han er rimelig skarp til engelsk, man kan i hvert fald godt foere en samtale med ham... Saadan nogenlunde... Tror nok de spiser deres maaltider hos os, er ikke helt sikker endnu...

Udover det saa gik turen herover super fint, ikke saa meget pjat. Natten i London var jo naermest luksus! der var nogle fine fine chaiselong-agtige stole som en rar mand viste os hen til og her laa vi saa og sov sammen med nogle og tyve andre. i oevrigt med fin udsigt over landingsbanen og taet paa baade butikker og badevaerelser.
Saa vi kom godt til Maimi, hvor selv securitykontrollen var tilfredse med os, efter vi havde vaeret sendt igennem "air-buffer" (saadan en luftpusterting som aabenbart kan afsloere om man har radioaktive ting gemt paa sig). Vi gik let igennem de ca 27 kontrolposter som tjekker, at alt det, kontrolposten lige foran dem har tjekket, er i orden, og at vi i oevrigt have udfyldt vores skemaer rigtigt... sindssygt, men om ikke andet har disse terrortiden da i hvert fald nedbragt arbejdsloesheden i USA. Det er virkelig ikke noget som er saa skidt at det ikke er godt for noget... :)

Paa mandag klokken 8.30 starter vi vores famoese spansktimer, vi har vaeret forbi at se skolen udefra, og lad mig sige det ser... oehh spaendende ud... indtil da skal vi bare tjekke byen lidt ud og finde ud af familiens rytmer og rutiner, hvilket faktisk godt kan vaere lidt en udfordring, naar kommunikation er lidt besvaerligt... :) billederne er i oevrigt fra vores altan... flot ik'?

Haaber i har det godt og knus herfra
Ina og Maria

Touchdown number 1: Quito, Ecuador (find Holger)

I kan eventuelt klikke paa billedet, hvis jeres syn ikke er skarpt nok... :)