Er vi koert forkert??

Efter den traege brasilianske graensepost hoppede vi glade i en bus mod Rio de Janeiro via Sao Paulo. Det var godt nok vanvittigt dyrt i forhold til, hvad vi var vant til, men det var aften, saa vi ville afsted. Og saa var det en dejlig sovebus med bloede saeder, aircondition, en steward til at passe paa os, og vinduer det ikke trak ind af... Vi undrede os lidt, men laenede os glade tilbage og noed det...
Foerst da det blev morgen, og vi holdte ind paa en rasteplads, gik det op for os, at der virkelig var noget galt. Foran var en aegte tysk-rasteplads-kiosk, og vi kiggede lidt paa hinanden, traadte gennem den elektriske selvaabnende doer og stod midt i en overvaeldende morgenmadsbuffet. Saa kiggede vi lidt paa hinanden igen... Vi gik mod badevaerelserne, toiletpapir, laas paa doeren, varmt vand i hanerne ved de fornemme haandvask med spot og spejle, elektrisk holder til papiret, saa man kan faa toerre haender.... Hvor var vi?? Kunne dette virkelig ogsaa vaere Sydamerika? Vi hoppede lidt euforiske rundt over alt det surrealistisk omkring os, og vendte saa tilbage til morgenmadsbuffet... priserne fulgte desvaerre med de europaeriske standarder...
Efter et par kommunikationsforsoeg kunne vi konstatere, at vi vitterligt stadig var i Brasilien, hvor de af ukendte aarsager synes, portugisisk er federe end spansk, og derfor ikke forstaar et klap af, hvad vi siger paa vores ellers ganske udemaerkede spanske... Vi er nu vendt tilbage til engelsk, der kan de tit trylle en frem, som kan et par ord, og saa koerer kommunikationen igen, de er utrolig hjaelpsomme, saa snart de har forstaaet os...
At deres levevis er taettere paa Europa, end hvad vi ellers har set paa vores rejse, staar boejet i neon for enhver, der gaar i vores fodspor. Bolivia og Brasilien burde ikke vaere nabolande - det er to vidt vidt forskellige verdner. Bolivia er fattigt, men uspoleret og traditionelt, mens Brasilien (i hvert fald hvad vi har set indtil nu) er organiseret, kommercielt og dyrt.
Men paa trods af alt det, kan vi faktisk godt lide Rio. Her er 30 grader i skyggen mere eller mindre doegnet rundt, saa efter at have afklimatiseret nyder vi varmen. Vi bor fem minutter fra en af strandene, saa den har faaet besoeg, plus en af de mere fancy strande, hvor man haenger ud, hvis man er ung og smart - og det er vi jo!
En aften tog vi til sambaparade. Det var vinderne fra sidste weekends rigtige karnevals-optogs-konkurrence, som fremviste deres show igen, denne gang kun for at blaere sig. Det begyndte klokken 20.00 og blev ved til klokken 6.00 om morgenen, men vi gik dog lidt foer, selvom det var rigtig flot. Det er tydeligt at se, de bruger bunkevis af penge paa deres optog, og der er mange virkelig flotte vogne og kostumer. Det er et enormt stort show, som var overvaeldende, men stoerrelsen betyder ogsaa, at den intimitet, vi havde oplevet ved karnevallet i Bolivia, slet ikke eksisterede her. Det var et show, hvor du var tilskuer, og man dansede ikke med inde i paraden, som vi havde nydt i Bolivia.
Inden der gik for meget badeferie i os, har vi vaeret lidt kulturelle. Vi har set det gamle Santa Teresa kvarter, hvor alle husene er i kolonistil. Her skulle alle kunstnerne bo - dem saa vi nu ikke rigtigt nogen af... Men turen derop, i noget der mest af alt ligner en sporvogn, var rigtig hyggelig. Og saa kunne man haenge sig fast paa ydersiden, hvis man var frisk, for den var helt proppet indvendig. Derudover har vi vaeret oppe og moede Kristus. Det er ikke hver dag, man har den mulighed, saa vi hilste paent paa byens beskytter - et ganske imponerende bygningsvaerk, og saa var der en virkelig flot udsigt deroppefra ned over byen og vandet. Vi tog derop til solnedgang, saa vi fik mulighed for baade at se det i dagslys og i moerke.
Et lokalt topopgoer indenfor fodboldens verden blev det ogsaa til. Her i Rio har de jo et kaempe stadion, Maracana, og efter mange svaere overvejelser valgte vi at vaere Flamengo fans og saette os i deres del af tribunen. Det var semifinale, og de spillede mod et andet hold fra Rio, Vasco. Vi koebte fan-toej og blev snart integreret blandt hooligansne, som sang og klappede, svingede med bannere og affyrede fyrvaerkeri. Det var en fest, men da kampen endte uafgjort og derfor maette afgoeres paa straffespark, blev det virkelig alvor. Det var meget nervepirrende for brasilianerne omkring os, men heldigvis vandt vi (vi vaelger selvfoelgelig det bedste hold), og saa broed jublen loes. Bagefter da vi gik tilbage mod metrostationen, bad en politimand os om at tage vores Flamengo-toej af, hvis vi ville gaa den lige vej, som aebenbart gik gennem et Vasco-omraade. Ja, fodbold er ikke for sjov i Brasilien.
Vi naaede ogsaa lige at gennemgranske et shoppingcenter maalrettet mod den bedrestillet halvdel af Rios befolkning, inden vi tog ud for at se den anden side. Vi tog en tur til en "favela", og det var virkelig fedt! Favelaerne er Rio de Janeiros slumkvarterer, hvis eksistens fornaegtes paa trods af der bor 4 millioner mennersker i favelaer rundt om i Rio. I den, vi besoegte, boede der 400.000, og alt blev styret af en 24-aarig fyr. Det var ham, der var bagmand bag alt salg af stoffer og haandvaaben, og det tjente han styrtende af penge paa. Vi var med en organisation derude, som arbejder for at give dem bedre forhold. De har blandt andet oprettet en daginstitution, saa boernene har et sted at opholde sig og hverken skal slaebes med foraeldrene rundt i byen paa "arbejde" eller efterlades derhjemme alene.
I kvarteret betales der ikke ejendomsskat, og hvis man finder en tom grund, kan man bare bygge. Det betyder, vejene faktisk bare er smaa stier, og alle huse bestaar af flere etager i forskellige farver og former, fordi de saelger deres tag, saa andre kan bygge ovenpaa. Det var fedt at se, og der var mange soede fattige boern, som synes, os hvide var for sjove og elskede at posere foran vores kameraer.
Vores organisation er ikke den eneste, der har taget nogle initivativer derude, men selvom der sker fremskridt derude, er det stadig et meget fattigt kvarter, og drengenes fremtidsdroemme er stadig enten at blive fodboldspillere eller pusherer... Saa kan man godt glemme alt om aarlange studier, det er nemlig ikke saadan, man bliver rig og faar succes, hvis man kommer fra en favela...
Vores sidste hele dag brugte vi paa at hang-glide. Rent praktisk fungerer det saaledes, at man spaender en skaerm inklusiv guide paa ryggen af sig selv, loeber ud over en bjergskraaning, og saa flyver man i et kvarter, inden man lander i god behold paa stranden. I virkeligheden foeles det meget mere "Wuhuu!-Jeg-er-en-fugl"-agtigt og super fedt! Men det gaar alt alt for staerkt! Man floej rundt der med kraftig vind i hovedet og noed turen, og med et var man paa vej hen over skoven, over byen, et smuttur ud over vandet og til sidst hen langs stranden. Tihi! Det er ikke mange, der kan sige, de har floejet kun ved hjaelp af vinden og et godt tilloeb, men det kan vi... Man kan med rette kalde os for fugle! Pip!
Nu er vi saa taget videre til Paraty, syd for Rio. Vi naaede lige en ekstra formiddag paa stranden inden, vi hoppede i bussen, men saa var det ogsaa afsted.



Fuglefloejt herfra...
Os det bare os