Juledage - med ruiner og faergetur!

Saa blev det jul - ogsaa i Peru!
Vi er jo som bekendt lidt efter jer, saa da I var godt i gang med julemaden, laa vi stadig paa stranden og dasede. Det var dejlig varmt og et super hyggeligt sted med fiskere, som sejlede ud i deres sivbaade, og gav turister, der fik lyst en tur... heriblandt Ina. Fiskeren som hun sejlede med var en rar mand, hun fik endda lov til at overtage hans plads og ro selv... og var paent sej til det, det saa i hvert fald saadan ud paa afstand...
Den traditionelle julemiddag blev byttet ud med frisk fisk fra havet, og da tidspunktet indfandt sig, hvor man normalt danser om juletrae, foldede vi et par stjerner - saa var det virkelig jul! Vi havde selv medbragt lidt stearinlys-hygge med duft, som ogsaa kan ses paa billedet, de kaempede en haard kamp mod vinden. Det var rigtig hyggeligt, og lige inden vi gik i seng aabnede vi alle gaverne... naehh! ialt hele 3 stk! :)
Og hvordan bruger man saa juledagene naar man ikke kan tage til julefrokost og faa sild hoejtbelagt med karrysalat, fiskefilet med roert remolade, flaeskesteg med frikadeller og roedkaal, ris a la mande og ikke mindst tonsvis af konfekt?!
Saa ligger man sig paa stranden en dag til... Og saa er man klar til de kulturelle indslag - ruiner! Chan Chan er et palads som er tilbage efter Chimù-kulturen, den sidste regerende magt inden inkaerne tog over i omraadet. Det blev brugt som palads for kongen, administration og ikke mindst religioese begivenheder. Der er mange paladser i omraadet, fordi det mest almindelige var at kongen blev begravet inde i paladset, og saa er det naturligvis noedvendigt at bygge et nyt til den naeste regent. Det ene, der er aabnet for turister, er saa der, hvor vi var. Og det var enormt! det var ikke engang hele paladset der var udgravet, men som i godt kan faa indtryk af paa billederne, var det et enormt bygningsvaerk.
Samme dag tog vi videre til "Huaca del Sol" og "Huaca del Luna", som er to trinpyramider fra Moche-kulturen, hvilket betyder de er bygget mellem aar 100 og 700 dvs. foer Chimú-tiden. Den ene er endnu ikke udgravet, og den anden er stadig i gang med at blive udgravet, saa man kan foelge aerkeologernes arbejde.
Det var et helt vildt imponerende sted! de er startet med at bygge en lille pyramide, og efter 100 aar har de synes den var for lille, fyldt den op med sten og bygget en stoerre pyramide rundt om og ovenpaa den gamle. saadan har de gjort 5 gange, og alle byggerier er smukt dekoreret, men det vil aldrig blive muligt at se de inderste for saa skal man oedelaegge alt det andet, og det er man jo ikke interesseret i. Det var besluttet at stedet og malerierne ikke skulle rekonstrueres, udelukkende konserveres, saa de farver det havde, er de samme som det havde dengang.
Dagen efter begyndte vi vores rejse ud i junglen, som Tintin i "Tintin og soltemplet" eller Indiana Jones... I vaelger selvfoelgelig selv, hvem i vil sammenligne os med... foerste del af turen var en 22 timers bustur - ikke helt saa eventyragtigt som Tintin. men vi krydsede en bjergkaede - maaske I har hoert om den... Andesbjergene?! og efter de 22 timer blev vi kastet over i en pickup som skulle koere os til faergen... det var egentlig lidt eventyragtigt for vores busbillet gik hele vejen, og ingen foer det paagaeldende tidspunkt havde fortalt os vi skulle skifte transportmiddel... hmm lidt stenet... Vi sad saa yderligere 2 timer og ventede paa at vores chauffoer fik skaffet et par ekstra passagerere = indtjening, men saa kom vi ogsaa frem til faergen...
Vi fik koebt os to haengekoejer, og saa var vi klar til to doegn paa floden. Foerst sejlede vi paa en biflod, men tilsidst var det den aegte Amazonas-flod! I de to doegn rejste vi os mere eller mindre kun fra vores haengekoejer for at faa mad eller gaa paa toilet. Det var imponerende bare at ligge der og se junglen glide forbi som en endeloes film udenfor vinduerne. Solnedgangene var om muligt endnu smukkere, og hvis man saa bort fra alt det skrald, peruvianerne smed i floden, var det faktisk en ganske idyllisk tur.
Og nu er vi saa her i Iquitos, en ret stor jungleby fuld af larmende trafik, selvom man kun kan sejle eller flyve hertil. I morgen tager vi for alvor ud i junglen til vilde dyr og smuk natur.

- Det bliver wildlife paa taetteste hold - foelg med!
Maria og Ina

Glaedelig jul!

Glade julehilsner til jer alle her fra Peru.. Vi vil slaenge os paa en sandstrand i morgen og maeske gaa i vandet naar det bliver alt for varmt. Men nyd nu den danske jul for os og hav det godt..
Saerlige tanker til soens folk, det landflygtige danske mindretal syd for graensen (rhmm, det er dig, Jytte), dejlige familier, kaerester, halvskoere veninder (rhm, Jytte), flittige studerende (rhm Jytte), haerdtarbejdende kapitalister, og alle vores soeloeve venner paa Galapagos.
God jul og godt nytaar!

(Rhm.. Jytte, Jytte, Jytte -og maa vi saa komme med til fest!?)

GALAPAGOS!!!

Nu er vi saa kommet hjem fra vores Galapagostur, som nogle af jer allerede ved.... og ja det har vaeret alt alt alt for fedt, og vi kan stadig ikke faa armene ned! :)
Efter at have moedt medpassagerer, besaetningen og vores guide tog vi afsted ud til en kaempemark, hvor der var fritgaeende sortbroget malkekvaeg... og landskildpadder! Vi fik saa lov til selv at gaa rundt og finde vores egen skildpadde, men nogle af dem var ikke saa vilde efter at faa en dansker helt op i hovedet, saa de trak sig ind i deres skjold, hvis man kom for taet paa. Vi fik dog en rigtig god ven Troels Tortuga, som I kan se paa billedet... Han var slet ikke bange...
Allerede om natten foretog vi vores foerste sejlads, og vaagnede op til den foerste rigtige oe. Her gik vi i land paa en strand af roedt vulkansand og soeloever, og vandrede afsted i det toerre landskab med kaktusser og toerre trae. Efter det hoppede vi i vandet, hvor vi havde vores foerste snorkletur... Der var egentlig ret mange boelger, og eftersom vi ikke er snorkle-eksperter var vi lidt bekymrede, men da vi foerst kom i, var vi som fisk i vandet! Ina havde mest held med sig; saa baade pingvinner, en enkelt rokke og to hajer... Maria saa bare mange fisk, men de var ogsaa fine! Hurra for Dory-fisk... :)
Samme eftermiddag sejlede vi videre til en anden oe, hvor vi saa en masse soeloever og uanede maengder af havleguaner. Dengang oen var opstaaet havde lavaen dannet tunneler, og i de nu tomme tunneler og huller, brusede vandet ind hver gang der kom en boelge, og stod op som en gejser.
Naeste dag dags hoejdepunkt var udsigten fra en hoej vulkantop hvor man kunne se over til de oer, vi skulle besoege senere paa dagen. Og ud over et kaempe omraade, daekket af stivnet sort lava, som fik gik paa om eftermiddagen. Man kunne stadig se strukturerne fra hvordan lavaen var stivnet under udbruddet. Igen var der indlagt tid til snorkling, og vi snorklede ved den flotteste havbund paa hele turen. Lavaen havde dannet flotte rev under vandet og der var masser af dyreliv. Vi svoemmede med soeloever og 1,5 meter store hajer, og Maria saa en rokke magen til den der draebte Steve Urwin, I ved ham krokodillejaegeren fra Australien...
Tredje dag tog vi ind i et delta-lignende omraade i en lille baad, hvor der var havskildpadder. de kan kun holde vejret i et par minutter, hvis de svoemmer, saa hele vejen rundt omkring baaden, kom der skildpadder op for at traekke luft paa skift. Det var utrolig smukt, bare at ligge der i stilheden og vente paa den naeste skildpadde skulle dukke op under overfladen.
Om eftermiddagen tog vi ind paa en oe, hvor vi ledte efter en fugl. Det specielle ved denne fugl er, at naar den er i parringssaeson, kan den puste en roed pose op under hagen. det tager 20 minutter for den at puste den op, og 6 timer foer luften kommer ud igen.... Syg fugl!
Vores guide viste os ogsaa hvordan en leguan spiser kaktus, de skraber foerst alle piggene af, for ellers blive de syge... fik naermest et kaerlighedsforhold til den paagaeldende leguan, hvem skulle have troet det var muligt...
Dagen efter tog vi saa til en anden oe, der var totalt overbefolket af leguaner. det var blevet saa mange, at der ikke laengere var kaktus nok, saa de var begyndt at spise hinanden, soeloeve-lort og andet spaendende. Naar de fik et stykke kaktus blev de noedt til at spise det med piggene paa, for ellers risikerede de, der kom nogle andre og tog det fra dem. Det betoed, de var blevet syge og udsultede eller doede, fordi deres maver ikke kunne kapere den maerkelig kost.
Efter det lidt deprimerende besoeg sejlede vi videre, og vi ankom til en oe fyldt med menneskeglade soeloever! Vores guide fortalte man kunne faa dem til at kysse en, men det lykkes nu ikke for os. Tilgengaeld fik vi en masse gode soeloeve-venner...
Aftenerne brugte vi tit paa toppen af baaden, for stjernerne var utrolig smukke og klare, naar man sidder derude midt i ingenting. Denne aften cirklede der ogsaa store (2-2,5 meter) hajer omkring baaden, sammen med en soeloeve paa fiskejagt, og hvis man blev oppe laenge, saa man ogsaa slanger i vandoverfladen og en havskildpadde, der kom op og trak luft.
Naeste formiddag stod i fuglenes tegn. vi besoegte en oe, hvor man saa bluefooted boobies (ingen ved hvorfor foedderne er blaa, det er bare for sjov... er for dumt...), albatrosser, Nazca boobies og Galapagos oerne. Det var lidt vildt at faa lov at gaa midt i fuglekolonierne, isaer fordi der var nogle fugle som fulgte efter os, fordi de forsoegte at tigge vand. Guiden sagde man skulle vaere lidt forsigtig, for de foelger efteren i en kaempe bande, og kan godt finde paa at hakke oejene ud paa deres modstandere. Derefter var der "fri leg" for de glade baadpassagerer i azurblaat hav og kridhvidt sand. Det var saadan en strand man kun ser paa billeder, og somman i virkeligheden ikke tror findes, men det goer den- vi har vaeret der!
Naestsidste dag hoppede vi igen i land paa en oe, denne gang for at gaa en tur ned i en gammel lavatunnel. Tidligere havde stedet vaeret brugt som skjulested for pirater, men selvom vi kiggede fandt vi ingen skatte... desvaerre... Denne dag besoegte vi ogsaa flamingoernes yndlingssoe, og saa hanskildpadder, der svoemmede i vandkanten, mens de ventede paa en parringslysten hunskildpadde skulle komme forbi... Men hunner er ikke saa interesseret, 2 gange paa 10 aar er nok for dem.
Da den desvaerre sidste dag indtraf, komvi tilbage til den oe, hvor det hele startede, denne gang for at besoege Darwin research center, og den indsats de har gjort for at hjaelpe landskildpadderne fra at blive udryddet. Her kunne man ogsaa se Lonesome George! hvis nogle er i tvivl er den skildpadden over skildpadderne. Han er den sidste af sin art, og har besluttet at han ikke vil ligge i med nogle af de andre arter, saa hans art vil uddoe med ham. Man forsoeger stadig at faa ham til at score en hun fra en af de andre arter, men fordi han har levet saa laenge alene, var han ret genert de foerste 4 aar, de boede sammen. Nu er han toeet lidt op, saa der er haab endnu. En skildpadde lever laenge, saa han har god tid! :)

det var en helt fantastisk tur! vi har aldrig vaeret saa taet paa dyr i deres naturlige omgivelser eller set den slags utrolige landskaber foer... Derfor har vi ogsaa lagt mange billeder ind, et billede siger jo som bekendt mere end tusind ord, de nederste billeder er fra vores exceptionelt gode undervandskamera!
Saa nu haaber vi bare at I har faaet et indtryk af hvordan det var, saa i selv tager afsted, for det er for vildt!

paa nuvaerende tidspunkt sidder vi saa i Peru. Vi har brugt ca. 2 dage i diverse busser siddende som paa billedet, men nu er vi her. Og Glaedelig Jul!

¡Adios Amigos!

Nuestras cuatro semanas en Quito y en la escuela de español terminaron. Nosotras somos expertas en el idioma y en bailar tambien!
Ahora vamos a viajar a la islas de Galapagos. Iremos en barco para una semana y conseguiremos muchas animales amigos, si ellos no creen nosotras somos su comida diliciosa. :)

¡Hasta luego Amigos!

og til alle jer der ikke forstaar spansk: nu tager vi paa cruise til Galapagos - vi snakkes ved om 8 dage!

Aktiv vulkan og vandfald i massevis!

Weekenden brugte vi i Baños... Byen er kendt for sine varme bade som vi tog en enkelt svoemmetur i, blot for at konstatere, at ens haar bliver meget underlig af det hoeje mineralindhold... hmm... Derudover er byen ret interessant i oejeblikket, fordi den naerliggende vulkan ryger. Hvorvidt det defineres som et udbrud er vi lidt uenige om, saa hvis der er nogle som kender definitionen af vulkanudbrud, let us know... Roegen betoed, at naar vi gik rundt i byen, fik vi aske i oejnene, og enkelte af byens indbyggere bar masker for at beskytte sine luftveje.
Soendag lejede vi cykler og tog paa tur ud for at se vandfald og bjerge. Det gik mest ned af bakke, hvilket var Inas bedste argument for at overtale mig. Vi cyklede ca. 30 km og hovedattraktionen var et "djaevle"-vandfald, som vi kunne komme helt taet paa. Billedet er taget paa den haengebro, man ogsaa kunne gaa ud paa for at se vandfaldet i et lidt stoerre perspektiv. det var super flot, og man forstaar jo ikke at det bare kan blive ved med af fosse ud med vand!
Efter at have nydt udsigten steg vi igen paa cyklerne og tog de sidste 10 km. vi saa nogle vildt flotte fugle og moedte en hund, som gerne ville have vaeret vores ven... men...
Det sidste stykke af cykelturen gik ret stejlt nedad, og da vi til sidst havde faaet ondt i vores smaa haender af at holde bremserne inde, besluttede vi os for at hoppe paa en bus tilbage til Baños og derefter "hjem" til Quito.
Vi har nu afhentet vores store rygsaekke ved familien og faaet sagt farvel til dem. I aften tager vi saa ned paa vores foretrukne café/bar og siger et sidste farvel til de andre elever fra skolen, i morgen klokken relativt tidligt bliver det nemlig for alvor alvor!

By the way, tusind tak til alle jer, der har skrevet comments - det er super hyggeligt!
Ciao, Maria og Ina

Endelig billeder fra verdens centrum!

Fra det falske sted... Og fra den virkelige aekvatorlinje...
Sidste sted kan man baade lege med vand og derved opleve centrifugalkraften samt balancere aeg lodret paa et soem. Det sidste maa gerne forsoeges derhjemme, -det skulle kunne lade sig goere overalt, men er lettere paa aekvator.