Inkaer forever!

Planerne stod nu i inkaernes tegn, og vi var parate til at besoege deres kulturelle hoejborg - Cuzco, inka-imperiets gamle hovedstad, ligger i Andesbjergene og er den dag i dag omringet af flotte levn fra deres storhedstid. Dem har vi saa toeffet rundt og kigget paa.
Det kan goeres paa forskellig vis, men eftersom vi begge er hestepiger(!), valgte vi at en dag paa hesteryg var maaden for os. Vi kravlede op paa Bandera og Bandolero og red ud i Andesbjergenes smukke natur. Det var fedt bare at sidde paa en hesteryg og nyde landskabet. Vi fandt ruinerne, med lidt hjaelp fra en guide, og det var rigtigt flot.
Cuzco-by er ogsaa rigtig flot, og der er mange flotte eksempler paa inkaernes byggestil som stadig staar og udgoer en aktiv del af bybilledet. Blandt andet har vi besoegt "Inka-stenen" - I ved, den med de 12 hjoerner, der er tilpasset perfekt ind i muren... Store sten, flotte sten, mange sten...
Cuzco var ogsaa udgangspunktet for vores Machu Picchu trek, som bestod af 4 dages vandretur og dermed 3 naetters camping, inden vi naaede frem til maalet som var inkabyen Machu Picchu. Byen var inkaernes astronomiske centrum, og der blev gjort mange observationer af solen, maanen og jordens placering derfra.
Umiddelbart lyder 4 dage til 48 kilometer ikke saerlig haardt, men med stigninger paa 20 % i flere timer kan det godt blive ganske haardt - selv for et par hardcore trekkere som os... Og vi ved godt hvad den skeptiske halvdel af jer taenker, men vi var faktisk de eneste (udover to superklatrere af et par fyre fra Finland) der bar vores bagage selv og ikke havde hyret en baerer til det...
Den foerste dag var opvarmningsdagen med 12 km og ikke saerlig stejle stigninger. Her kunne vi vandre stille og roligt hen af stierne med vores flotte (og nyindkoebte) vandrestave, tilpasse os hoejden, snakke lidt med vores gruppe og bare nyde den imponerende udsigt.
Dagen efter blev der derimod for alvor alvor! Da vi stod op og begyndte at vandre, naermede turens hoejeste bjergpas sig. Inkaerne har jo i tidernes morgen anlagt den sti vi gik paa, og de kunne aabentbart god lide trapper, i hvert fald har de belagt hele stien med sten og lavet trappetrin. Trappetrinnene er frygtelige! Halvdelen af tiden er de 50-60 cm hoejde andre gange smaa og fine, saa man skal hele tiden vaere super opmaerksom og saa i oevrigt traekke sig selv op over de hoejeste. Naar man bevaeger sig i den hoejde, vi var i, bliver man forpustet efter bare fem trappetrin pga det lave iltindhold i luften, og man bliver noedt til at bevaege sig ret langsomt for at holde pulsen nogenlunde nede. Efter at have gaaet op ad de kaere trapper i ca. 5 timer, naaede vi udmattede toppen i 4215 meters hoejde. Det var saa fedt endelig at naa derop!
Efter at have siddet og fejret bestigningen med en kakaomaelk og kigget paa alle de andre udmattede turister der kom asende op af bjerget, besluttede vi os for, at nu var det tid til at komme nedad igen. Saa vi gik over til den anden side af bjerget og begyndte at gaa ned... af en masse trappetrin... Fantastisk! Men da vi endelig kom ned havde vores fantastiske hjaelpere maden parat, og det var nok det mest vidunderlige, man kunne droemme om paa det paagaeldende tidspunkt! Efter frokosten (klokken 15) besluttede vi at blive der for natten, for at have mere energi til den naeste opstigning som laa og ventede paa os.
Dagen efter var den dag med turens daarligste vejr dvs. vekslende mellem stoevregn og rigtig regn. Og kombineret med den bratte stigning ret efter morgenmad, blev det en ret haard formiddag. Taagerne og stoevregnen blev liggende mere eller mindre hele dagen, men det var nu alligevel en flot tur, selvom vi gik glip af nogle udsigter. Endelig naaede vi frem til turens sidste lejrplads, hvor alle(!) turister skal sove, for naeste morgen skal man krydse et kontrolpunkt inden man maa komme taettere ind paa Machu Picchu. Det betoed ogsaa at den sidste dag var der afgang klokken 4.50, saa man ikke kom til at staa for langt tilbage i koeen.
Efter at have krydset kontrollen, vandrede vi i et heftigt tempo afsted mod Solporten, for at faa vores foerste glimt af den sagnomspundne inkaby. Undervejs i de fire dage havde vi krydset mange ruiner som inkaerne har efterladt, men at staa der ved Solporten og se taagerne lette og Machu Picchu dukkede op, var nu noget saerligt! Det er et enormt kompleks, som man faktisk har restaureret meget paa, for at faa det til at se ud som det gjorde dengang, men det goer ikke oplevelsen mindre... Vores guide fortalte os om de meste specielle steder i komplekset og vi fik forklaret de mange teorier man har om inkaerne og deres brug af komplekset. vi blev ogsaa forklaret om de tydelig tegn der var paa inkaerne havde beregnet paa solen, aarets gang og jordens haeldning. Meget interessant! Derefter blev vi "sluppet fri" og gik nu selv rundt og noed Machu Picchu (og de hyggelige lamaer) inden vi skulle med toget tilbage til Cuzco senere paa dagen.

Da vi ankom til Cuzco sent om aftenen var det direkte i seng, og dagen efter brugte vi paa at finde en dejlig massagested i et forsoeg paa at give vores traette og oemme legmuskler et lidt bedre liv, end de havde haft de forgaaende dage. Derefter var vi dog ogsaa klar til at tage endnu en tur ud af byen og se paa flere inka-ting den naeste dag.
Vi tog ud og kiggede paa et mikroklima-anlaeg de havde bygget for at kunne have forskellige og andre afgroeder end hvad der ellers var muligt. Det var faktisk ret genialt, det fungerer ligesom et stort drivhus - vi overvejer at give idéen videre til Soeren Ryge, saa han kan lave et program om det... Derefter gik(!) vi ud til nogle saltterrasser, (som ogsaa er inkaernes fortjeneste) og de bliver stadig brugt i dag til udvindelse af salt. Nu er vi ikke de mest erfarne i at kigge paa saltterrasser, men det var virkelig et utroligt syn! igen et kaempe stort omraade og bygget saa godt at det stadig kan bruges nu her mange aar efter...
Konklusionen paa vores dage i Cuzco og paa Machu Picchu er ganske simpel; Inkaerne kunne nogle tricks!!! Slaa det op hvis i har lyst, men det er virkelig sandt! :)



knus fra os!

ps: Og bemaerk - masser af billeder til poeblen! :)

Kondor-oplevelser og verdens hoejeste soe!

Ja, det er saa lidt tid siden vi var ude at se kondorer, vi har boevlet rundt i noget net, der ikke virkede, -men derfor skal I nu ikke gaa glip af noget... Efter Nazca-linjerne tog vi til Arequipa, var der et par dage og tog saa afsted mod Colca-kloeften, hvilket egentlig var det primaere formaal med at vaere der. Colca-kloeften er stedet hvor man ser kondorer, som vaegt og volumemaessigt er verdens stoerste flyvende fugl. (Slaa det op hvis du har lyst - det er rigtigt nok!) Udover det er Colca-kloeften ogsaa en utroligt smukt sted, og der er nogen, som siger, at den er dobbelt saa dyb som Grand Canyon.
Den egentlige plan var at tage en bus om eftermiddagen og overnatte i en lille by taet derved, men da vi kom frem til busstationen havde de sjovt valgt at saelge alle billetterne, og der var kun en afgang klokken 01.45 tilbage til os. Fantastisk! Vi ankom derfor friske og udhvilede til kondor udsigtspunktet klokken 06.30, to og en halv time foer noedvendigt... De sidste 5 timer havde vi vaeret mere eller mindre forfrosne og ikke mindst gennemrystede, saa det var god planlaegning...
Langsomt begyndte andre turister at indfinde sig, og saa ventede vi allesammen paa at kondorerne ville goere det samme... og det gjorde de endelig! Om morgenen befinder de sig i bunden af kloeften og venter saa paa at de varme opstroemme skal komme, saa de kan lette og cirkle rundt efter foede... Vi blev der hele formiddagen og noed at se kondorerne flyve lige hen over os, isaer da alle de andre turister var taget videre, og kondorerne var helt vores egne.
Hen paa eftermiddagen hoppede vi paa en bus tilbage til Arequipa, hvor vi sov lidt i busterminalen inden vi igen stod paa en fantastisk natbus - denne gang til Puno ved Titicaca soeen - 3800 meters hoejde. Her tilbragte vi to dage, den foerste med at hvile lidt ud og nummer to paa en sejltur paa Titicaca (verdens hoejste beliggende navigable soe). Der bor blandt andet Uro-indianerne paa flydende sivoer, som de selv har bygget og fortoejret til soebunden. Det var ret specielt, og de har levet saadan i mange mange aar. Oprindeligt som et flugtforsoeg fra fastlandet, men nu kan man stille spoergsmaalstegn ved, om den primaere aarsag til, at de stadig bor der, ikke er fordi det er en fantastisk turistindtaegt...
Efter sivoerne gik turen videre til Taquille, hvor vi saa en masse fine inka-terresser og noget udsigt krydret med paen natur. Det var et hyggeligt sted, og vi fik traenet en smule stentrappe-gaaning op til vores forestaaende Machu Picchu (vi-tror-vi-er-inkaer) trek.

Nazca-linjerne!

I den sydlige del af Peru, midt ude i oerkenen, findes i dag et ret specielt levn fra fortiden, Nazca-linjerne. De bestaar af kilometervis af lige linjer og figurer lavet paa jordoverfladen primaert af Nazca-folket. De er ganske simpelt lavet ved at man har flyttet det oeverste lag af moerke vulkan-sten hvorved linjerne er fremkommet i en lysere farve, -og saadan ser det stadig ud i dag. Derfor faar man ogsaa mest ud af linjerne ved at se dem fra luften og det kan goeres med en naesten behagelig flyvetur henover omraadet.
Saa vi floej afsted i det fine fire-personers fly og saa derfra de mest fantastiske tegninger. Der var baade en hval, en abe, en kondor, en kolibri og en vinkende astronaut, samt meget andet. Vi var virkelig imponerede over hvor tydelige de alle sammen var.
Flyveturen varede kun en halv time, men det var virkelig for vildt og da vi kom ned havde vi allermest lyst til en tur til. Det var en naesten surrealistisk oplevelse og det var svaert at forstaa, at de flotte tegninger bare var flyttede sten.
Senere vel nede paa landjorden var vi henne at se naermere paa et par linjer og de var faktisk ret svaere at skelne fra resten af jorden, naar man ikke saa dem paa afstand og ovenfra.
Der er mange forskellige teorier om hvorfor linjerne er lavet. Maeske har de vaeret en astronomisk kalender, hvor tegningerne repraesenterede maenederne, maeske var de et slags kort over grundvandets loeb, eller maeske blev de brugt til religioese fester, hvor den religioese leder foelte, han floej henover billederne, naar han hallucinerede (for mange euforiserende planter). Noget af det mest mystiske er, at de gamle folk har lavet billederne, naar de ikke selv kunne se dem ovenfra, men dette problem loeser en teori ved at mene, at de har kunnet flyve henover omraadet i luft-balloner. Ingen af teorierne holder 100 %, saa man kan selv faa lov at vaelge, -der er ogsaa mulighed for at tro paa at linjerne er lavet af aliens, -den teori haelder vi selvfoelgelig selv mest til.

En aegte oase!

Efter turen i junglen besluttede vi os for at springe alle budgetrammer og tage flyet til Lima. Der er mere eller mindre tvaers henover Peru (rygtet siger 10.000 km), og det ville have taget os 4 dage med faerge og mindst et doegn med bus, istedet tog det 1,5 time med fly... Saa nu gaar vi og forsoeger og spare lidt for at tjene pengene lidt ind igen, det er vi ikke altid saa gode til... En is eller to skal der jo ogsaa vaere til...
Vi blev kun et par dage i Lima, der bor 1/3 af Perus befolkning det vil sige 8 millioner, saa det er en ret stor by... Vi opfattede dog ikke helt det specielle ved den, og valgte derfor at tage videre, efter vi havde kigget lidt paa midtbyen med den gamle spanske kolonibyggestil (slaa det op hvis du har lyst...), et museum der kun delvist var paa engelsk og ret rodet opbygget og et par markeder. Vi rejste derfor til Huacachina og holde et par dages ferie. Huacachina er en aegte oase midt i oerkenen, og selvom man godt kunne tro, at den er et fatamogana, saa er den virkelig aegte nok! Vi har vaeret henne og roere...
Det er en lillebitte by med en soe med palmer omkring, og ellers ikke rigtigt andet. Rundt om ligger saa alle sandbakkerne - det er helt fantastisk smukt! En dag tog vi en koeretur ud i oerkenen med en buggy oerken-racerbil, det var naermest som at vaere i en rutsjebane og super sjovt! vi sandboardede ogsaa, hvilket svarer til at staa paa snowboard, her bare paa sand og ikke sne. Der var ingen lifter, saa der var heller ikke nogen grund til at bekymre sig om skuldre der kan gaa af led, til gengaeld var det ret haardt at gaa op i laengden. Men vi var naturtalenter og klarede os glimrende! Faktisk saa godt at vi igen dagen efter lejede to boards og klatrede rundt i sandbakkerne. Hvis man blev traet af at lege snowboarder paa sand, kunne man ogsaa ligge sig paa braettet og tage turen liggende med hovedet foerst. Man skal bare holde munden lukket... :)
Og efter det var vi klar til at se endnu mere sand og Nasca-linjerne. Dem har vi set i dag, saa mere om dem senere...

Ciao!

Welcome to the jungle!

Har du nogensinde fundet doede myg i dine underbukser?
Har du nogensinde braekket halsen paa en hoene?
Har du nogensinde faeldet et trae for at lave enkelt lille salat?
Har du nogensinde ligget i en haengekoeje og kunnet maerke den blev mere og mere vaad, fordi regnen styrtede ned?
Har du nogensinde maattet vente med at tage aarets foerste bad til den 6 januar?
Har du nogensinde spist en levende orm?
Har du nogensinde faaet stoed af en elektrisk aal?

- Det har vi!!

For nu er vi kommet tilbage fra vores super spaendende og rigtige frille-tur i Amazonas-junglen, og der oplever man masser af ting! 5 dage har vi vaeret alene afsted sammen med en engelsktalende guide og en ikke-engelsktalende junglemand/hjaelperguide, som kun skulle tage sig af os. Lave mad til os, baere ting for os og slaebe os med gennem junglens vilde underskov. 4 naetter under aaben himmel har vi ligget i en haengekoeje indsvoebt i et myggenet, og forgaeves forsoegt at holde antallet af myggestik saa lavt som muligt.
Vi begyndte turen om morgenen den 1. januar efter 2,5 times soevn, nytaaret var blevet fejret med behoer med konfetti ned fra himlen - eller loftet af et diskotek, man kan blive i tvivl... Vores guide havde fejret nytaaret mindst ligesaa kraftigt som os, saa han var lidt traeg. Maaske ogsaa lidt halvsyg, men det var, i foelge ham selv, kun fordi han havde drukket det forkerte oelmaerke... den kan man saa tage til efterretning...
Men vi kom afsted og sejlede i en lille motorbaad ud til en lille junglelandsby, hvorfra vi hoppede i kano og sejlede ud for at se lidt paa junglen. Vi saa et dovendyr, og hvis vores guide ikke havde haft helt saa mange toemmermaend, havde han sandsynligvis kravlet hele vejen op af traeet og hentet den ned til de lalleglade turister, men han kom kun halvvejs foer giftige myrer stoppede ham... Saadan er det med junglen... Herefter badede vi i flodens brungrumsede vand, og det var saa her, Ina svoemmede ind i og fik stoed af en elektrisk aal. Man havde ikke en chance for at se den...
Dagen efter var det saa afsted inde dybere ind i junglen. Vi kravlede usikkert ned i den nu tungtlaessede kano, vi havde mad og oppakning med til resten af turen, det inkluderede blandt andet to levende hoens. Vi fandt et godt sted af bygge lejr for natten, og blev modtaget af vores foerste abe. Det var den sorte slags alias Titi-aben. Mens hjaelperguiden lavede mad, legede vi i junglen og svingede os i lianerne... (ligesom Tarzan - hvis nogen skulle vaere i tvivl...) Her oplevede vi for foerste gang hvilken myggeplage, vi var rejst ud i. Her vil vi henvise til historien om de ti plager i det gamle testamente - slaa det op hvis du har lyst... :)
Derefter gik vi en lang tur i junglen, hvor hjaelperguiden gik forrest med sin machette og skar en vej til os. Her saa vi et kaempe kaempe trae, draebermyrer, flere aber (nu af den brune slags) og en masse natur. Desuden drak vi vand af en afskaaret traestamme, det er et lille fif, hvis man gerne vil overleve ude i junglen. Ina spiste ogsaa en levende orm, eftersigende var den god og smagte lidt af kokus, Maria tyggede lidt paa noedden den boede i, men var ikke helt saa begejstret...
Dag 3 gik med et langt trek ind i junglens vildnis, det havde regnet hele natten og morgenen, det er jo regntid, og det betoed der ikke var helt saa meget at se som forventet. Men vi saa dog en myresluger helt taet paa - den var soed! Om eftermiddagen sejlede vi i kano paa floden og saa en masse flotte og farverige fugle og sommerfugle samt flere aber. Det er ret specielt bare at sidde i kanoen og se den flotte natur glide langsomt forbi og hoere alle lydene. Og som ekstra bonus er man ogsaa fri for de 50 myg, der konstant svaermer om en, naar man er paa land.
Den sidste hele dag sejlede vi atter paa floden, denne gang for at naa frem til vores nye lejrplads. Vi sejlede hen til en stor soe, og moedte for foerste gang paa hele vores tur en anden kano med turister. Det var vi ikke meget for, saa vi tvang vores guider til at sejle videre til naeste soe, selvom de ellers foerst havde paastaaet det ikke var muligt at komme igennem... Men det gik naesten let og smertefrit... Synes vi da i hvert fald! :) Fremme i den nyopbyggede lejr var det blevet frokosttid, og det var blevet tid til at hoene nummer 2 skulle lade livet. Vi var ellers blevet gode venner med den, vi var paa ae- og kaele-stadiet... Saa to minutters stilhed for "Pollo". Som Maria faktisk slog ihjel med sine bare naever. Man skal bare holde den i foedderne og braekke halsen paa den med den anden haand, saa koerer det...
Efter frokosten gik regnvejret amok, og det tordnede ret kraftigt. Maatte lige belaere vores eller alvidende guide om, at det ikke er saerlig genialt at befinde sig i en baad midt paa en soe naar det tordner lige over en... Heller ikke selvom man oensker at tage et bad... Selv befandt vi os toert og godt i hver vores haengekoeje under udspaendt plastik. Det vil sige i hvert fald indtil Marias tag ikke rigtigt virkede laengere, og hendes haengekoeje blev drivvaad. Det var ret trist, men guiden tilboed heldigvis, at hun kunne sove i hans om natten, og saa ellers haabe paa det ikke ville regne igen...
Efter regnvejret var vi ude at fiske efter piratfisk, vi fangede ikke noget, men vi saa en kaempe flok aber (nu af den lille beige slags) springe afsted fra trae til trae. Om aftenen var vi foerst ude at lede efter edderkopper, men fandt ikke rigtig nogen. tilgengaeld saa vi en kaempemaessig froe. Det maa vaere den stoerste froe i hele verden - og det er indiskutabelt. Derefter sejlede vi i kano ud for at kigge efter alligatoroejne der kunne lyse i moerket. vi saa kun to, det var fuldmaane saa det var svaert at finde dem. Hele turen igennem var der en voldsom larm, fordi alle insekter og froeer snakkede om kap, og der var masser af flotte lysorme at kigge paa i vandplanterne.
Sidste dag sejlede vi i kano tilbage til landsbyen, og var paa turen ude at svoemme et sted, hvor de lyseroede(!) floddelfinerne ogsaa holdt til. Vi havde set dem flere gange undervejs paa turen taettere paa, end vi gjorde paa dette tidspunkt, tror ikke de var saa snaksagelige lige den dag.
Trygt tilbage i civilisationen tog vi et velfortjent bad (aarets foerste), gik ud og spiste alligator og skildpadde, koebte en god god is og sov i en rigtig seng, mens vi noed, at der ikke laengere var summende myg omkring os! det var for fedt!

knus fra Os