Things to do in Sucre!

Naeste stop var Sucre. Byen omtales i guideboeger som Bolivias hvide by, men det er vist mest fordi den ikke har saa meget andet at slaa sig op paa, -i centrum saa vi en del hvide bygninger, men det var ogsaa det. Derudover har byen en hel del kirker og smaa museer, hvor der er samlet forskellige ting sammen, fx tekstiler og udstoppede dyr. Og hvad kan man saa lave i Sucre, hvis man ikke er katolik og fik nok af halvuhyggelige udstoppede fugle da man gik i folkeskole? Jo, saa kan man gaa en tur i byen paa en regnvejrsdag og laere nyt om boliviansk kultur. Det forholder sig nemlig saadan (selv i en by som Sucre med lige over 130.000 indbyggere) at aabningstider er et vidt begreb. Vi har forlaengst laert at en ejers frokostpause nemt kan straekke sig indtil ved tre- firetiden, men i Sucre laerte vi, at hvis det regner, saa aabnes der slet ikke. Ikke foer det er holdt op med at vaere kedeligt regnvejr vel at maerke. Men man kan nu ogsaa andet i Sucre, man kan nemlig tage tilbage i tiden. Det er jo fristende, saa vi hoppede paa en saakaldt dino-truck, og vups var vi efter bare fem kms koersel roeget over 65 millioner aar tilbage i tiden til dengang, der virkelig var dyr til. Udenfor Sucre er der nemlig fundet forstenede fodspor fra mange forskellige arter af dinosaurere. Sporene er mellem 60 og 80 cm brede (det er svaert at se paa billedet, men det er sandt) og selvom de oprindeligt blev lavet i en soebund er de i dag pga pladetektoniske bevaegelser at se paa en lodret vaeg. Ved siden af vaeggen er der blevet bygget en lille park med model-dinosaurer i naturlig stoerrelse, og det gjorde oplevelsen ganske levende. Ja, vi var naer blevet trampet ned af en "langhals" og spist af T-Rex.
Udenfor Sucre ligger ogsaa bjergene og vi blev derfor fristet til endnu et eventyr paa hesteryg. Denne gang gjorde vi det ordentligt med cowboy-hat og det hele, ja vi skulle endda holde seletoejet som vi nok tror cowboys goer. Vores heste var selvfoelgelig stolte gangere (laes Jolly Jumper), men ogsaa lettere rebelske, saa da vi holdt pause loeb de desvaerre deres vej. Vores stakkels guide maette efter dem og foerst efter en times tid kom han tilbage med de nu halvtraette heste. De to cowgirls havde i mellemtiden slappet af i en blomstrende graesmark, saa vi var selvfoelgelig friske til resten af turen. Vi fik dog ogsaa baade travet og galoperet, saa mon ikke vores evner indenfor ridesport efterhaanden er paa niveau med naa ja, en aegte cowboys. Det var virkelig en flot tur ud i det toerre landskab og en meget speciel foelelse at ride mellem kaktusser, mens solen langsomt sank.
Naa ja, og saa kan man forresten ogsaa koebe -og spise - uanede maengder og varianter af "gelatine" (gele) i Sucre. Heldigvis ogsaa naar det regner.